onsdag, november 09, 2016

Återigen: Eliten besegras av folket

 
 
 
Karen Jespersen, Danmarks f d inrikesminister, är
en vettig och kunnig journalist. Numera med sin
egen nättidning Den Korte Avis.
Hennes kommentar och analys av valresultatet
i USA är värt att läsa:
 
Meningsmålingerne tog fejl. Det sker efterhånden ganske ofte. De har åbenlyse problemer med at fange folkestemningen.
 
Medierne tog fejl. De fleste af dem fornemmede ikke styrken i det folkelige oprør, som banede sig vej i USA.
 
Den etablerede elite tog fejl. Den undervurderede, hvor meget befolkningen havde sin egen dagsorden, og hvor stor mistilliden er til de eksisterende magthavere og meningsdannere.
                                        
I Europa har vi allerede set en række af den type folkelige oprør. I form af Brexit-afstemningen og folkeafstemninger om EU. Og i form af opbakning til politiske partier og bevægelser, som kræver en langt strammere kurs i forhold til indvandringen.
 
De politisk korrekte snakkende klasser tabte
Politisk korrekte journalister, meningsdannere og ”eksperter” vil gerne forklare disse oprør med, at de skyldes vreden i lavt uddannede grupper, der føler sig tilsidesat. De vil gerne fremstille de utilfredse vælgere som en slags sociale tabere.
 
Men det er forrykt. Det er en bred del af den amerikanske befolkning, der nu sender Donald Trump i Det Hvide Hus.
 
Én ting kan man dog godt slå fast: Trump har ikke mange vælgere fra den akademiske overklasse – eller de snakkende klasser, som vi kalder dem på Den Korte Avis.
 
De politisk korrekte snakkende klasser er dette valgs helt store taber. De har mistet den alliance med arbejderbefolkningen, som tidligere har holdt Demokraterne ved magten.

Forskel mellem USA og Europa
Der er ligheder mellem de europæiske og amerikanske oprør. Men der er også betydelige forskelle. Amerikansk politik er trods alt meget anderledes end europæisk, og Trump kan ikke rigtig sammenlignes med noget, vi kender fra Europa.
 
Der er givetvis også mange af dem, der har sympatier for det folkelige oprør i Europa, som ser med stor skepsis på Trump. Denne skepsis har sine gode grunde.
 
Trumps valgkamp har været masser farverige udfald, masser af skud fra hoften, men ikke nogen sammenhængende politisk linje.
 
Nogle af Trumps holdninger og tju-bang meldinger er bekymrende.
 
Protektionisme
Det gælder ikke mindst hans holdning til fri handel over graenserne.                           
                                     
Frihandel er en kæmpemæssig økonomisk fordel for enhver rimeligt fungerende økonomi. Trump har sendt signaler om en kommende amerikansk protektionisme, der svarer til at få varmen ved at tisse i bukserne. Man sikrer ikke holdbare arbejdspladser på den måde.
 
Dansk økonomi vil i høj grad også lide skade, hvis USA slår ind på en protektionistisk kurs.
 
Putin
Trumps meget venskabelige tone over for Vladimir Putin er en anden grund til bekymring. Rusland fører en aggressiv udenrigspolitik. Den skal Vesten holde i ave og ikke kæle for.
 
Det skal dog siges, at der stadig er meget stor usikkerhed omkring, hvordan Trump egentlig har tænkt sig at håndtere forholdet til Rusland.
 
Man skal i det hele taget gøre sig klart, at Trump meget vel kan vise sig en hel del mere pragmatisk som beslutningstager, end han har været som farverig valgkæmper.
 
Desuden skal man tænke på, at Kongressen – der også får republikansk flertal – har stor indflydelse.
 
Indvandring og islam
Men selv om der på vigtige områder er stor europæisk skepsis over for Trump, så rammer han samtidig nogle af de holdninger, som også står stærkt i det europæiske folkelige oprør.
 
Med Trump får USA en præsident, der er helt anderledes kritisk over for politisk islam, end Barack Obama har været det. Hans holdning til indvandring fra de muslimske lande er præget af dette. Det er et stort og betydningsfuldt fremskridt.
 
Trump lægger generelt op til en langt strammere kurs i forhold til den indvandring, der gør USA til et stadig mere opsplittet samfund. Også dette er stærkt påkrævet.
 
USA er aldeles ikke den ”smeltedigel”, som man ynder at påstå. De etniske grupper lever i hver deres verden.  Og latinoernes verden fylder stadig mere, mens den del af samfundet, der har europæiske rødder, skrumper.
 
I modsætning til, hvad mange tror, vil Trump styrke USA’s europæiske identitet. Han vil bygge en fornyet national stolthed op omkring europæiske værdier. Hillary Clinton ville have gjort det modsatte.
 
Lad os se på, hvad han gør
For Trump er tiden nu inde til at levere ordentligt politisk arbejde, som styrker hans land på en måde, der får den vestlige verden til at hænge sammen.
 
For os andre er tiden inde til at droppe de rygmarvsreflekser mod Trump, som venstreorienterede medier har dyrket så flittigt.
 
Trump har vitterlig sagt en del mærkelige ting. Men lad os nu vurdere USA’s næste præsident på, hvad han gør.

***
 
Och min kommentar till natten:
Som Karen Jespersen skriver finns det många
osäkerhetsmoment kring president Trumps
kommande politik. Ett viktigt sådant område är
Mellanösternpolitiken.
Det är frestande att skriva att varje förändring
på den fronten måste bli till det bättre....
 
Obamas katastrofala politik, byggd på en
allians med Muslimska Brödraskapet och
förakt för Israel , har efterlämnat en
världsdel i kaos.
Man får hoppas att den utrikespolitiskt
okunnige Trump lyckas omge sig med
kunniga rådgivare.
 
Rådgivare som kan vägleda honom till en
stark och realistisk utrikespolitik av Reagan-
modell. En politik som stöder de få positiva
krafterna i regionen som Israel, Sisis Egypten
och Kurdistan. En politik som aktivt bekämpar
islamismen (och då inte bara Kalifatet...) och
inser det ständiga hotet från Iran.