Lars Hedegaard var med i Retten i Randers,
hvor Jesper Langballe ifølge retslisten stod
anklaget for "racediskrimination".
Dommer Lene Hjerrild må have race på
hjernen, konstaterer han i sin reportage.
Sandheden irrelevant for 266b
Jesper Langballes humør var i top, da han
fredag den 3. december kl. 9.00 mødte op
i Retten i Randers for at modtage sin dom
for overtrædelse af den såkaldte racisme-
paragraf, straffelovens § 266b. Efter samråd
med sin advokat, Karoly Nemeth, havde den
åbenmundede MF'er for længst besluttet at
tilstå.
Det kunne han lige så godt, mente han,
når man efter hidtidig dansk retspraksis
er afskåret fra at føre sandhedsbevis for
sine påstande.
Med andre ord: Om man taler sandt eller
ej i sager anlagt efter 266b – f.eks. om
æresdrab eller familievoldtægter – er
uden betydning for skyldsspørgsmålet,
så længe en eller flere muslimer føler
sig krænkede – og så længe denne mus-
limske krænkelseskultur nyder anklage-
myndighedens bevågenhed.
Som den anklagede understregede i sin
forberedte tilståelseserklæring, var han
dømt i samme øjeblik, anklage-
myndigheden besluttede at rejse tiltale.
**
"Racediskrimination"
Langballes smil stivnede mærkbart, da Sapphos
udsendte gjorde ham opmærksom på den
opslåede retsliste, hvoraf det fremgik, at
"Sagen drejer sig om: Racediskrimination".
Med andre ord betragter dommer Lene
Hjerrild, der denne dag beklædte rettens
sæde, tilhængere af Muhammeds religion
som en race, hvis 1,4 milliarder medlemmer
kan forlange kollektiv retsbeskyttelse mod
næsvis omtale. Det betyder også, at f.eks.
Abdul Wahid Pedersen ifølge Retten i
Randers ikke blot skiftede religion, da han
gik over til profeten, han skiftede også
race fra hvid til muslim.
*****
