Folketingsledamoten Naser Khader från Radikale Venstre (ett radikalt liberalt parti i Danmark) slår fast:
- Som muslim och demokrat känner jag mig kränkt av Saudiarabien ! Kränkt av deras förakt för mänskliga rättigheter, religionsfrihet och jämlikhet. Kränkt av shariastraff som avhuggna händer, prygel och stening. Om någon ska be om ursäkt så är det Saudiarabien !
Läs mer på Khaders hemsida
"Som muslim og demokrat vil jeg derfor gerne understrege: Jeg (og mange andre) føler mig ikke krænket over tegningerne. Derimod føler jeg mig stærkt krænket over, at hvor der tidligere i Mellemøsten har været tradition for religiøs satire, er det nu i høj grad blevet et vestligt privilegium at forholde sig satirisk til religion. Og krænket over, at ytringsfrihed, pressefrihed og kunstnerisk frihed i vid udstrækning er forbeholdt den vestlige verden. Hvorfor kæmper vi i Danmark ikke for de muslimske kunstneres ret til samme privilegium som deres vesterlandske kollegaer?
Jeg føler mig krænket over, at vi i Danmark hører krav om en undskyldning til fundamentalister i Saudi-Arabien i stedet for krav om demokratiske frihedsrettigheder til alle, inklusive muslimer.
Hvorfor fordømmer vi ikke Saudi-Arabiens himmelråbende mangel på demokrati? Hvorfor har religiøs krænkelse større vægt end demokratisk krænkelse?Der kan skrives stolper op og stolper ned om, hvorvidt det var klogt af Jyllands-Posten at bringe tegningerne. Samme stolper kan tages i anvendelse om, hvorvidt de var eller ikke var udtryk for mere end en plat provokation. Eller om regeringen kunne have handlet anderledes. Men det er da kun glimrende, at udenrigsministeren nu »arbejder diplomatisk for at få bragt sindene i ro«. Dialog, ja. Undskyldning, aldrig. Hvad skulle han undskylde for? At vi ikke griber ind over for pressefrihed og kunstnerisk frihed? Hvem skulle han undskylde til? Saudi-Arabien?
Hvis nogen skal sige undskyld, er det Saudi-Arabien. Undskyld for sin åbenlyse foragt for menneskerettigheder, for sin foragt for religionsfrihed og for sin systematiske bekæmpelse af ligestilling. For at fratage kvinder deres stemmeret, for at nægte dem et pas uden mandens samtykke, for kun at regne deres vidneudsagn for det halve af en mands og for at forbyde dem noget så banalt som at køre bil. For at de fattige underbetalte filippinske kristne gæstearbejdere fængsles blot for at besidde en personlig Bibel. Undskyld for sharia-straffe. For håndsafhugning for tyveri og pisk for indtagelse af alkohol. For stening til døden for utroskab og homoseksualitet, ja, jeg kunne blive ved.
Saudi-Arabien burde skamme sig, og en undskyldning for at have krænket det land med satiriske tegninger er kort og godt et knæfald for fundamentalismen.
Mit budskab til Saudi-Arabien og de andre muslimske lande, der har tilsluttet sig boykotten, lyder derfor: I krænker mig på min demokratiske overbevisning. Sig undskyld."