måndag, januari 14, 2008

Islamistisk krigsförklaring ?

Den danska teologen Kirsten Sarauw skrev
en uppmärksammad krönika i Kristeligt Dagblad
11 januari. Tack vare den oförtröttlige
Snaphanen
kan vi ta del av den.
Gates of Vienna har översatt den till engelska.
Magnus Orererar ger några kommentarer.
**
Notera att rubriksättningen inte fanns i krönikan.
Där kallades den försiktigt:
"Er euroislam fremtidens løsen?"......
************
KRONIK:
Man kan undre sig over, at konferencen
om euroislam i Wien sidste år ikke
har vakt større opsigt, end tilfældet er, for
konferencen er i realiteten en muslimsk
krigserklæring mod den gamle europæiske
befolkning.
**
SIDSTE ÅR FANDT EN konference om den såkaldte
euroislam sted i Wien (pdf, tysk* ).
De prominente muslimske delegerede formulerede
her en fælles fremtidsvision om et islamisk behersket
Europa. Mustafa Ceric, den bosniske stormufti,
udmalede ved samme lejlighed “en kommende
islamisk æra, der med forbillede i det mauriske
Spanien og det osmanniske Sydeuropa skal
afløse kristendommen”.
**
Blandt deltagerne var også den allestedsnærværende
professor Tariq Ramadan. Han mente, at euroislams
mere langsigtede hensigter helst skal skjules
for offentligheden.Ellers enedes man på mødet om,
at det første mål, der skal forfølges, er indførelsen
af islamisk religionsret (sharia) i Europa,
“til at begynde med i det mindste som parallelret
til den nationale retsorden i de europæiske stater”.
Om indholdet af sharia besluttede man så vidt muligt
at undgå offentlig diskussion.
**
Man kan undre sig over, at konferencens udtalelser
ikke har vakt større opsigt, end tilfældet er.
Måske forekommer den slags fremtidsvisioner om
islam så fantasifulde, at de ikke bliver taget alvorligt?
Eller også passer de så dårligt til det billede, som
især den bedrevidende europæiske kulturelite ønsker
at gøre sig af euroislam, at man vælger at fortrænge,
hvad der egentlig bliver sagt.
Det samme gælder på sin vis den problematiske
professor Tariq Ramadan, som fremkom med den
mest bekymrende udtalelse:
Euroislams egentlige hensigter skal tilsløres
for offentligheden. En mærkelig hårdkogt udtalelse
på et møde, som Tariq Ramadan må regne med
bliver refereret i pressen. Kalkulerer han ganske
kynisk med “de vantros”
almindelige fortrængningsmekanisme?
**
SELVOM DER EFTERHÅNDEN er offentliggjort
megen belastende kritik af Tariq Ramadan og
hans udgave af euroislam, så har det ikke haft
nogen særlig effekt på hans ry som en moderne
og moderat europæisk muslim, der oprigtigt ønsker
at arbejde for en fredelig integration af muslimer
i Vesten. Tariq Ramadan er fortsat en hyppig og
skattet gæst ved officielle konferencer overalt i Europa,
på det seneste ikke mindst i Norden, hvor han
blandt andet bliver brugt som ekspert i
imødegåelse af radikaliseringen af muslimsk ungdom,
og han nyder umådelig stor respekt blandt unge,
veluddannede danske muslimer.
**
Specielt kan nævnes Tariq Ramadans indflydelse
på foreningerne Kritiske muslimer med Sherin
Khankan i spidsen og Muslimer i dialog med
fremtrædende medlemmer som Mona Sheikh,
Asmaa Abdol-Hamid og Abdul Wahid Pedersen.
Egentlig er det forbudt muslimer at leve i et
vantro land. Eneste gyldige grund for muslimer
til at opholde sig i Europa er derfor kun den
offentlige “bekendelse” til troen på Allah og
profeten. Med andre ord mission, først og
fremmest ved islamisk bekendelse og synlighed
overalt i det offentlige rum.
Tariq Ramadan foreslår videre, at betegnelsen
“krigens hus”, som traditionelt er betegnelsen
for områder regeret af “vantro”, skal udskiftes
med “bekendelsens hus”, som bedre angiver,
at der i Europa er tale om mission frem for egentlig krig.
**
Her er der så hos Tariq Ramadan en vis modsætning
til militant islamisme i metoden, men ikke i endemålet,
som for begge parter handler om islamisk dominans.
Tariq Ramadan er modstander af muslimers volds-
anvendelse i Europa, fordi det kan ødelægge udsigterne
for euroislams mere langsigtede mål.
Men Tariq Ramadans udmeldinger angående islamisk
vold er yderst tvetydige.Qaradawi er en af de mest indflydelsesrige sunni-
muslimske lærde i Mellemøsten med mangeårig
tilknytning til den rabiate islamistiske bevægelse
Det muslimske Broderskab, grundlagt af Tariq
Ramadans morfar, Hassan al-Banna, i Egypten
i 1928. Desuden er han et fremtrædende medlem
af Det europæiske Råd for Fatwa og Forskning,
som forsøger at komme til at spille den magtfulde
rolle som øverste retsråd for europæiske muslimer.
Qaradawi har udtalt, at islams endemål er dominans
i Europa såvel som i Amerika gennem mission,
propaganda og indflydelse via pressionsgrupper.
**
Man regner også med at Qaradawi har sat
afgørende fingeraftryk på et papir kaldet Projektet,
formentlig forfattet af Said Ramadan, Tariq
Ramadans far, også en central skikkelse i Broder-
bevægelsen. Projektet, som er dateret 1982,
opridser en langsigtet (100-årig), detaljeret
køreplan for islams infiltration og endelige
magtovertagelse i Europa (og USA) og
samstemmer heri nøje med udtalelserne
på Wiener-mødet sidste forår.
PAPIRET BLEV FUNDET under ransagning
(i november 2001) af en luksusvilla i Schweiz,
tilhørende Youssef Nada, mangeårig ven af
Ramadanfamilien, international leder af Muslim-
brødrene og bankdirektør i Al-Taqwa-banken i
Lugano, som efter alt at dømme har finansieret
islamisk terrorisme, blandt andre al-Qaeda og
Hamas.
**
Just missionsopgaven vil ifølge Tariq Ramadan
kunne gengive muslimerne i Europa deres selv-
bevidsthed, værdighed og følelse af mening med
livet, som så mange unge muslimer savner.
Muslimer skal ud af deres defensive position
og i stedet springe ind på den offentlige scene
som aktive medborgere, der overalt lader
deres muslimske stemme høre i de nationale
demokratier i kampen for større “retfærdighed”.
Med retfærdighed er det værd at notere sig,
at Tariq Ramadan altid mener “islamisk
retfærdighed”, altså sharia, der betegner en
guddommelig retsorden for såvel religiøs
praksis som for samfundslivet.
Det aktive medborgerskab er også en af
Projektets helt centrale strategier for infiltration.
Tariq Ramadans opfordring til aktivt
medborgerskab, bekendelse (mission), samt
politisk kamp for større “muslimsk retfærdighed”
har haft stor betydning for mange unge danske
muslimer, som i disse år ivrigt promenerer deres
religiøse tilhørsforhold i det offentlige rum.
**
Asmaa Abdol-Hamids insisteren på at ville
bære tørklæde i Folketinget er just en prøveklud
for politisk islam på, hvor langt man kan gå med
sharia. Tørklædet er for radikal islam selve
symbolet på accept af sharia i sin helhed,
og det breder sig over alt, hvor Broderskabets
ideologi vinder tilslutning.
Kontrol over kvinderne er fuldstændig
grundlæggende for politisk islam. Interessant er
i den forbindelse et punkt i Projektets køreplan,
som handler om at udnytte venstrefløjen i Europa
midlertidigt) som trinbræt og allieret på vejen til
islamiseringen af Vesten.
Fortielsen og benægtelsen af det egentlige mål
nævnes også udtrykkeligt i manualen.
**
DEN OPRINDELIGE IDÉ om euroislam, som
først blev lanceret af Bassam Tibi (tidligere
professor i Göttingen), gik ud på, at islam i
Europa skulle føje sig ind i den demokratiske og
kulturelle europæiske tradition og dermed tvinges
til blandt andet at tage det nødvendige opgør med
sharia som politisk lovgivning.
Tariq Ramadan og den islamofascistiske Broder-
bevægelse snuppede ideen, men vendte op og ned
på indholdet, således at euroislam nu angiver
visionen om islams religiøse og politiske dominans
over Europa.
**
Fantasifuldt? Javist, men fantasifuld vilje til magt
har før taget Europa på sengen. Det nye er, at f
remtidsvisionen om islamisk magtovertagelse
bygger på en folkevandring, hvis lige i antal og
hastighed aldrig er set magen i verdenshistorien.
Mødet i Wien sidste forår er i realiteten en
muslimsk krigserklæring mod den gamle
europæiske befolkning.
Hvornår ser Europas ansvarlige
intellektuelle og politiske magtelite skriften
på væggen?
Endnu kan Europas undergang
måske afværges.
***********