måndag, augusti 20, 2007

Extremvänsterns antisemitism












Något som drunknade i alla sensationer kring rån,
terrorism och vapenlager var gruppens
våldsamma antisemitism.

Redan deras ideologiske lärofader Gotfred Appel var så
antisemitisk att han uteslöt en medlem som förälskat sig
i en judisk flicka (som själv också var maoist....).

En viktig uppgift för cellen blev att upprätta
ett register över danska judar som underlag för terror-
aktioner.
Vid polisens razzia på Blekingegade fann man mappar
över 518 judar som bibliotekarien Bo Weimann samlat.

skrev senare apropå marxistisk antisemitism:

Man kan iagttage hos en række radikale revolutionære grupper i
1970erne og 1980erne i Danmark, at fantasien om en magtfuld zionistisk
magt udbredtes ikke blot til at omfatte jøder i Israel eller egentlige zionistiske
organisationer uden for Israel men til alle jøder. Alle jøder blev automatisk
en del af den zionistiske bevægelse, ifølge denne forestilling, som i sin
konspirative tankegang ikke lå fjernt fra andre klassiske antisemitiske
sammensværgelses-teorier som f.eks. zarismens opdigtede anklageskrift
mod jøderne: Zions Vises Protokoller. Jeg vil mene, at vi her har en klar
overskridelse fra en antizionistisk holdning til en antisemitisk.

Lad os tage Blekingegadebanden som eksempel. Banden havde lister over
jøder, som udelukkende var udvalgt, fordi de var jøder. Jeg stod selv på
denne liste ligesom min far. Her er der ingen tvivl i mit sind, at vi har at
gøre med en klassisk antisemitisme, hvor jøder er gjort til fjenden ikke på
grund af deres aktive deltagelse i støtten til staten Israel, men fordi komplot-
teorien har gjort alle jøder til deltagere i den zionistiske sammensværgelse.
Uanset deres holdninger eller sociale placering var de på grund af
etnisk oprindelse udvalgt til at stå på en liste. Hvad banden ville med disse
lister ved vi ikke, men foruden listerne sørgede banden også for at holde
Mosaisk Troessamfund under observation; således blev en af bandens løsere
tilknyttede medlemmer sigtet for at have været ansat på det jødiske
plejehjem placeret i nærheden af synagogen med det formål at iagttage
forholdene.

Blekingegade-banden kontakt var PFLP, som var den mest radikale
revolutionære gruppering blandt palæstinenserne. Organisationen var inspireret
af bl.a. maoismen og gik ind for en verdensrevolution, hvori zionismen optrådte
som en af hovedfjenderne. Lederen af PFLP, George Habash er således
citeret for at sige, at den revolutionære kamp skulle føres mod såvel
zionister som jøder, der støttede Israel, og at den revolutionære vold var
folkets sidste håb.
Derfor så man i en vis periode også aktioner vendt mod zionistiske
eller rent jødiske mål i Europa. Denne holdning kom også til udtryk
hos visse radikale danske venstregrupper, som f.eks. i Palæstina-komiteen,
der var vokset ud af De danske Vietnamkomiteer. I Palæstina-komiteens
blad nr. 5-6 1970 står der således: „PFLPs flyaktioner har udgangspunkt
i strategien at bekæmpe fjenden hvor han findes“. Og man støttede i
artiklen: „PFLPs parole, der opfordrer til at slå til mod fjenden overalt, at
anvende ethvert nødvendigt middel og frit vælge tid og sted“.