Den islamistiske "bokhandlaren från Brønshøj",
Osama Bin Ladens gode vän, Said Mansour
har varit gett upphov till mängder av artiklar
på denna blogg sedan drygt tio år tillbaka
Just nu pågår äntligen en rättegång där
Danmarks Högsta Domstol ska fastställa
om Mansour ska utvisas för sina terrorbrott
och berövas sitt danska medborgarskap.
Åklagaren visade igår på hur Mansour under sina
32 år i Danmark hela tiden levt på olika typer
av socialbidrag, aldrig arbetat en dag och aldrig
ens brytt sig om att lära tala hjälplig danska...
Trots att han producerat ett större antal barn
med olika konvertiter saknar han varje som
helst anknytning till det danska samhället.
Däremot har han hela tiden haft nära och
intima kontakter med olika islamistiska
terrorgrupper.
Det kom igår frem i Højesteret, hvor den to gange terrordømte Said Mansour, der også er kendt som ”Boghandleren fra Brønshøj”, ankede den udvisningsdom og fratagelse af dansk statsborgerskab, som Østre Landsret idømte ham den 1. juli 2015.
Ringe tilknytning til Danmark
Som nævnt drejer sagen i Højesteret sig om udvisning og fratagelse af dansk statsborgerskab, hvilket er muligt, da Said Mansour har beholdt sit marokkanske statsborgerskab.
I en sådan sag om udvisning og fratagelse af statsborgerskab spiller tilknytningen til Danmark en stor rolle og den tilknytning mente rigsadvokaten ikke er til stede.
Ole Hasselgaard påpegede ifølge BT således i den forbindelse blandt andet, at Said Mansour taler arabisk og marokkansk, men har svært ved at udtrykke sig på dansk på trods af, at han har boet i Danmark i 32 år og som nævnt har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
Omvendt mente Said Mansours forsvarer, Michael Juul Eriksen, at den 56-årige Said Mansours tilknytning til Marokko er meget ringe, da det er 28 år siden, at han sidst har været i landet, ligesom Juul Eriksen påpegede, at Mansour da har haft et par småjobs.
Den ringe lyst til at tage til Marokko har dog sine grunde. Han er efterlyst af de marokkanske myndigheder, som ifølge Ritzau beskylder ham for at have en forbindelse til en kriminel bande, som ville udføre jihad med drabsforsøg og brug af sprængstoffer.
Said Mansour kom som 23-årig til Danmark i 1983 for at blive familiesammenført med sin søster
Han kom hurtigt i PET’s søgelys, og var kendt for at have forbindelse til en lang række internationale terrorværk. Blandt dem gruppen bag terrorangrebet mod USA 11. september 2001 og ligeledes med en af de terrormistænkte bag Madrid-attentatet i 2004, hvor 191 mennesker blev dræbt og 2.050 såret som følge af bombeattentater mod tre morgenfyldte lokaltog.
I 2003 fik han en dom for dokumentfalsk og overtrædelse af våbenloven. To år senere blev han i 2005 som i øvrigt den første dansker sigtet efter terrorparagraffens regler om opfordring til terror. En sigtelse, der medførte at han i 2007 blev kendt skyldig og idømt tre år og seks måneders fængsel.
Den straf kom han til at afsone fuldt ud, da Kriminalforsorgen nægtede at prøveløslade ham med den begrundelse, at han efter Kriminalforsorgens opfattelse efter sin løsladelse ville fortsætte med at opfordre til terror.
Og det gjorde han. I 2014 stod i Retten i Frederiksberg tiltalt for ikke blot opfordring til terror, men også for opfordring til drab på jøder og en række kendte danske personligheder.
Ud over fængselsstraf krævede anklagemyndigheden dengang desuden, at Said Mansour dels fik frataget sit danske statsborgerskab og dels udvist af Danmark for bestandig.
