Den senaste veckan har jihadister genomfört våldsdåd i det ena landet efter det andra. Här i Nordeuropa har bl a Norge, Tyskland och England drabbats. I Sverige har vi för länge sedan tappat räkningen på hur många av de regelbundna skjutningarna och knivhuggningarna som är islamistiskt inspirerade.
I danska Den Korte Avis ställer f d inrikesministern Karen Jespersen och journalistveteranen Ralf Pittelkow den berättigade frågan VARFÖR ?
****
En meget stor del af nyhedsstrømmen i Danmark og andre europæiske lande handler om muslimske grupper, som skaber problemer – ofte med vold.
Dette er i den grad blevet bekræftet på det seneste:
Vi mindes drabet på den franske skolelærer Samuel Paty, der blev slagtet af islamister, fordi han insisterede på at vise Muhammed-tegningerne og forsvare ytringsfriheden.
Vi rystes over en somaliers terrormord på den konservative britiske politiker David Amess (se anden artikel i dagens avis).
Vi følger med forfærdelse sagen om den norsk-danske mand, der i Kongsberg dræbte fem mennesker med bue og pil og erklærede, at han var konverteret til islam.
Politiet: Han var kun konverteret en smule til islam …
Vi undres i den forbindelse over norsk politi, der først meddelte, at manden ifølge egne oplysninger var konverteret til islam. Derefter kom de med en særpræget korrektion:
Han var for resten alligevel ikke konverteret til islam, i hvert fald kun en smule … De norske politifolk kastede sig ud i en fuldstændig barok rolle som islameksperter, der mente at kunne fortælle, at gerningsmanden ikke levede op til alle forskrifter for en god muslim!
Mange af dem, der i Europa har begået terror i islams navn, har ikke haft noget dybtgående forhold til islam. Men det har ikke forhindret dem i at lade sig inspirere af islam til at begå forfærdende terrorhandlinger.
Det må sørme være en stor lettelse for ofrenes pårørende, at norsk politi kan belære dem om, at manden efter deres menings begik sine drab ud fra en forkert udlægning af islam.
Realiteten er, at manden har ladet sig inspirere af islam. Og når han har ladet sig inspirere af islam til at begå terror, så hænger det formentlig i høj grad sammen med den enorme fjendtlighed mod vores samfundsform, som trives i den islamiske verden og islamiske miljøer i Vesten.
Denne fjendtlighed har drevet mange terrorhandlinger frem. Det er sket, selv om gerningsmændene måske ikke havde noget begreb om islams finere nuancer. De har simpelt hen oparbejdet et had til vores samfund, som de kan hente næring til fra hel- eller halvfordøjede muslimske læresætninger.
Dette mønster gør naturligt nok mange danskere og andre europæere bekymrede over den enorme tilstrømning, der har fundet sted og stadig finder sted fra den muslimske verden til vores lande.
Omskæring
Vi føler afsky ved beretningen om den dansk-syriske læge, der ifølge læger har lemlæstet stribevis af drenge i forbindelse ved omskæringer i perioden 2003-2013.
Derefter erklærede han, at han nu stoppede med sin virksomhed. Det har dog vist sig, at han fortsatte med sine barbariske og farlige omskæringer uden hensyn til de drenge, som han på den måde fik skadet for livet.
Muslimske omskæringstraditioner (og vel også de penge, som lægen kunne tjene) var tilsyneladende vigtigere end drengenes ve og vel.
Spiller herrefolk i danske gader
Vores samfund rammes af voldsprægede begivenheder, der ofte relaterer til islam.
Det betyder selvfølgelig ikke, at enhver muslim i Europa udgør en trussel mod vores samfund. Men det betyder, at den muslimske indvandring har trukket voldshandlinger med sig, som vi ellers ikke har kendt til i det omfang.
Vi ser det i terroren, og vi ser det i den omfattende voldskriminalitet – en stor del af denne begås af store forbryderklaner med muslimsk baggrund, der huserer i flere europæiske lande. Disse klaner er ofte så stærke, at politiet har svært ved at klare sig mod dem.
Vi ser også, hvordan grupper af unge muslimer spiller herrefolk og demonstrerer deres magt i danske gader. De bruger trusler og vold mod almindelige fredelige danskere, som de ikke ville drømme om at bruge mod for eksempel arabiske familier.
Men voldskriminaliteten er ikke det eneste.
De har ikke anvist én eneste til et job!
Tilstrømningen fra den muslimske verden betyder også, at der bliver spildt en masse ressourcer i vores samfund på at forsørge de mange, der er kommet hertil med meget ringe forudsætninger for at begå sig i et samfund som vores. Det trækker meget store ressourcer ud af det danske samfund.
Ifølge de seneste officielle tal koster den ikke-vestlige indvandring det danske samfund 31 mia. kr. om året – det reelle tal er væsentligt højere.
Alt, alt for mange indvandrere med ikke-vestlig, ofte muslimsk baggrund, trækker enorme ressourcer ud af det danske samfund. De bidrager slet ikke til at gøre den aktive indsats, som de burde levere. Og slaphed i det danske system lader disse tilstande køre.
I øjeblikket er der 20.000 ledige (arbetslösa) i København. Trods dette har jobcentrene i København i tre år ikke anvist én eneste til et job! Man lader folk fra Mellemøsten og andre egne leve på de danske skatteyderes regning.
Og tilstrømningen fortsætter, ikke mindst via familie-sammenføringer. Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol har således for nylig dekreteret, at Danmark skal opgive sin regel om, at syriske ægtepar skal vente tre år på familiesammenføring.
Den danske regering retter ind. Det bliver nu lettere for syrerne at få familiesammenføring her til landet.
Tilstrømning skaber islamisering
Med øget tilstrømning kommer øgede problemer. Islamisering. Vold. Økonomiske problemer. I denne proces bliver Danmark gradvis mere muslimsk, som tingene foregår i dag. I andre lande er det endnu voldsommere – såsom UK, hvor migranter for øjeblikket vælter ind til kysten i gummibåde.
Dette dybt skræmmende perspektiv hører man meget, meget lidt om i danske medier og den offentlige debat i det hele taget. Politikerne siger også meget lidt.
I stedet fyldes den offentlige debat med komiske historier om, at en norsk-dansk mand, der myrdede i islams navn, måske ikke var så velbevandret i islam, som man troede.
Han slog mennesker ihjel på den mest uhyggelige facon. Han gjorde det i islams navn. Det hjælper ikke ofrene og deres familier, at han ikke var specielt stiv i islams dogmer.
